Dansk Folkeparti:

En forudsætning for et dynamisk samfund er et uddannelsessystem, som er i stand til på alle niveauer at sikre den lærdom, som er en betingelse for Danmarks fortsatte velfærd og vækst.

Det offentlige betaler for al undervisning og uddannelse af børn og unge. Det skal fortsat være helt gratis at gå i skole, på gymnasium og på universitetet samt på andre højere læreanstalter. Dog skal der på universiteter og højere læreanstalter betales for undervisningsmaterialer.

Friskoleloven opretholdes i sin nuværende form.

Danske skoler i udlandet støttes på samme måde som skoler i Danmark, ligesom danske studerende i udlandet kan opnå støtte på lige fod med studerende i Danmark.

Generelt skal der i uddannelsessystemet stilles større præstationskrav, så de unge i højere grad forberedes på at møde samfundets stigende krav.

Folkeskolen

Folkeskolens undervisning skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne får en grundviden, der muliggør deltagelse i en efterfølgende uddannelse.

Folkeskolen skal koncentrere sig om at bibringe eleverne kundskaber i dansk, dansk litteratur, Danmarkshistorie, kristendomskundskab, skrivning, regning, matematik, EDB og fremmedsprog.

Det er af stor vigtighed, at fremtidige generationer kan bruge edb optimalt. Derfor skal det også sikres, at eleverne har tidssvarende edb-materiel til rådighed.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det er forældrenes ansvar at præge deres børn, så de møder velmotiverede til undervisningen.

Til gengæld skal det offentlige stille veluddannede lærere til rådighed og løbende give disse videreuddannelse.

Dansk Folkeparti mener, at faget dansk og den kultur, der knytter sig til det at være dansk, altid skal have en høj prioritet i folkeskolens undervisning. Det betyder, at fagene dansk og historie skal styrkes.

Desuden skal de større elever lære betydningen af at kunne klare sig selv og om iværksætterkulturen, som er grundlaget for mange arbejdspladser i Danmark.

Undervisningspligten skal fortsat have 9 års varighed, og folkeskolens tilbud skal omfatte elever fra 1.-10. klasse, og børnehaveklassen skal integreres i 1.- 2. klasse. Efterskoler skal fortsat være et tilbud for elever i de ældste klassetrin.

Forældre skal sikres frit skolevalg. Børn skal senest starte i skolen i 7 års alderen.
Gennem eksaminer skal eleverne bevise deres færdigheder gennem prøver/eksaminer senest fra det 7. klassetrin.

Dansk Folkeparti er tilhænger af niveaudeling i folkeskolen.
Der skal ikke i uddannelsessystemet gives særbehandling til kulturfremmede religioner.

Gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler m.v.

Gymnasiet skal gennem et højt undervisningsniveau være forbindelsesled fra folkeskolen til de videregående mere teoretiske uddannelser. Gymnasiet skal have et kvalitetsløft med hovedvægten lagt på sprog, naturvidenskab, samfundsorientering og humanistiske fag.

Gennem valgfag skal gymnasie- og HF-eleverne specialisere sig til en senere videre uddannelse. Det er derfor efter Dansk Folkepartis vurdering ikke afgørende, at så mange som muligt søger ind i gymnasiet, idet en række andre uddannelsesmuligheder er åbne.

HF bør, som det oprindeligt var hensigten, søges af dem, der i en periode har været ude af undervisningssystemet.

Handelsskolerne og de tekniske skoler er med deres uddannelsesstruktur en vigtig faktor i samfundet, og eleverne i folkeskolerne skal nøje informeres om de muligheder, der ligger i disse systemer, der bl.a. retter sig direkte mod erhvervslivet.

Mesterlæren skal genindføres. I det hele taget skal undervisningen og uddannelserne indrettes således, at de bogligt svage, men kreativt begavede, også tilgodeses.

Universiteter samt højere læreanstalter.

Det offentlige skal tilbyde uddannelser, der kan tilgodese alle led i et veludbygget samfund, så det til stadighed sikres, at de faglige krav til de studerende er i overensstemmelse med den efterspørgsel, et veludbygget samfund stiller.

Uddannelsesstøtte

Målsætningen for uddannelsesstøtten skal være, at ingen af økonomiske grunde hindres i at påbegynde eller videreføre en uddannelse, som den pågældende har vilje, evne og lyst til.

Den økonomiske støtte skal sikre en ligelig social og geografisk rekruttering til gymnasiet og de forskellige højere uddannelser, så man undgår, at unge forlader uddannelsessystemet af økonomiske årsager.

Uddannelsesstøtten skal forhøjes og gøres uafhængig af forældreindkomsten. Modtagelsen af uddannelsesstøtten gøres afhængig af, at man består de i uddannelsen indlagte stopprøver.

Modersmålsundervisning

Modersmålsundervisning for flygtninge og indvandrere afskaffes i den danske folkeskole. Skal børn undervises i andre modersmål end dansk, må det ske for egne midler.

Fritidsundervisning

Fritidsundervisning er en udmærket foranstaltning, som brugerne selv skal finansiere og naturligvis dermed også selv bestemme indholdet af.

I det omfang, staten fortsat yder tilskud til fritidstilbudene, skal midlerne omfordeles, så de i højere grad bruges til fritidstilbud, som kan tiltrække belastede unge, som dermed kan motiveres til at stoppe med kriminalitet og narkomisbrug.