Omtänkt i Danmark

Från danska radions webbsida, den 11/12 -04:

"Socialdemokratiets leder Mogens Lykketoft siger nu, at han er åben over for at afskaffe blasfemiparagraffen.

Da herboende muslimer truede med at politianmelde DR og TV2 for at overtræde blasfemiparagraffen ved at vise klip fra den myrdede hollænder Theo van Goghs islamkritiske film, fik det Dansk Folkeparti til at kræve blasfemiparagraffen afskaffet.

Blasfemiparagraffen

Straffelovens §140: Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

I første omgang fik partiet kun støtte af SF. Men nu er Mogens Lykketoft også imødekommende:

- Vi vil insistere på, at den demokratiske styreform altid er overordnet alle forestillinger af religiøs art, siger Mogens Lykketoft Berlingske Tidende.

- Og så kunne man vel også godt tillade sig at sige til dem, der er uenige i det, at hvis ikke folk vil acceptere de grundlæggende værdier, hvorfor er de så her, siger S-lederen.

DF's leder, Pia Kjærsgaard, glæder sig over Lykketofts melding. Hun vil nu fremsætte et beslutningsforslag om blasfemi-paragraffen i Folketinget."